Velkommen til Stutteri Mejerigården


Velkommen til Mejerigården

Lotte og Jan har siden købet af Mejerigården i December 2013, etableret en velfungerende Stutteri med fokus på avl af dressurheste.

Før Lotte og Jan overtog gården har det været en slægtsgård igennem 4 generationer. Mejerigaarden er mest kendt for sit omfattende avlsarbejde for Dansk Varmblod under mangeårig ledelse af Johannes og Asta Nielsen. Mange markante hingste har været på Mejerigaarden, der kan bl.a. nævnes : Allegro DVE 247, Schwedengruss DVE 313 og Diamant DVE 425. I 1999 overtog Johannes og Astas søn, Carsten Nielsen, Mejerigaarden og startede hestepensionen, hvor der er plads til 29 heste.

Mejerigaarden har en lang og solid tradition for hingstehold. Allerede fra 1920érne har der været avl af frederiksborgheste på stedet frem til 1960érne, hvor det blev mere almindeligt at avle rideheste. Denne udvikling skete som følge af traktorernes betydning i landbruget og dermed stoppede avlen af denne tunge hesterace i den daværende form, som ellers havde været uundværlige i landbruget før traktorernes tid.

 




Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk