Knud Østerbye - NemmeHjemmesider.dk
Besøgende er ikke bare besøgende. Du vil selvfølgelig have at de ikke bare klikker ind i 5 sekunder og så forlader siden igen. Verdens bedste reklamekampagne kan ikke redde dårligt indhold. Og godt indhold er nemmere at markedsføre. Det hele starter og slutter med godt indhold. Og meget af det – vær ikke bange for at skrive langt – bare det er relevant og uden sniksnak. Husk at lave gode overskrifter giver de besøgende lyst til at være på din side – og giver hurtigt overblik over dit geniale indhold. Læs mere om at lave gode overskrifter her…
Mailinglisten er din unikke salgskanal til kunder der allerede kender dig. De glæder sig til at høre fra dig igen. Send dem en mail når du har noget nyt at fortælle. Noget vigtigt (for dem). Ikke nødvendigvis fordi det står i din kalender. Kom i gang med at indsamle mailadresser til din mailingliste med det samme…
Den hurtigste måde at få trafik er at købe annoncer. Det kan være i Google Adwords, på Facebook eller et helt andet sted. Du gør dog klogt i at undersøge sagerne først da forkert opsætning kan give dig en masse dårlige klik/besøg fra mennesker der er fuldstændig uinteresserede i dit produkt – og det er spild af dine gode penge.
Brug de sociale medier til at eksponere din service og din hjemmeside. Vær til stede på så mange sites som du overkommer – og synes giver mening. Det er vigtigt at du ikke bare har en tom profil der, men faktisk holder dem opdateret og levende. Overvej disse:
Facebook - verdens største sociale medie. Læs mere...
Pinterest og Instagram - bedst til billeder. Læs mere...
Youtube - til dine videoer. Læs mere...
LinkedIn - sociale medie for professionelle og fagfolk. Læs mere...
Amino - stort dansk forum for landets mange iværksættere. Læs mere...
Lav en blog som måske ligger på et andet site – fx hos blogger.com. Skriv om det emne din hjemmeside omhandler og sørg for at linke til din egen hjemmeside. Husk 1-2 links i hvert blog indlæg (Ikke flere – det bliver betragtet som en forsøg på at overoptimere – og så har det ingen, eller ligefrem negativ effekt på din hjemmesides rangering i Google). Er du frisk på videomediet så lav en video-blog – også kaldet vlog – på Youtube. Konceptet er det samme som bloggen. Husk ikke at smide det samme indhold på alle mulige side. Duplikeret indhold bliver også regnet som et forsøg på at overoptimere din hjemmeside.
Tilbyd at skrive gæsteblogs på andre sider indenfor samme fagområde. Og sørg for at linke tilbage til din egen side. Gå naturligvis efter at blive blogger på sider der ikke er direkte konkurrenter. Er du havemand kan det være en side der sælge haveudstyr til private. Og du kan blogge om alt der vedrører havearbejdet. Og linke til din side, hvor du tilbyder at gøre det for dem.
Du kan også selv invitere andre at skrive på din side. Gerne nogen der er et ”navn”. Så har du noget godt indhold, du kan dele ud. De store ”bigshots” ved godt deres stjernestøv er guld værd – så du skal måske give noget for det. Det kan være penge. Det kan også være I kan lave en bytte-bytte-købmand med noget andet.
Kommentarer eller spørgsmål? Så skriv eller ring
Email: info@nemmehjemmesider.dk
Telefon: 93 94 30 90
Vi vil rigtig gerne bygge en lækker ny hjemmeside til dig også: