Designtips til din hjemmeside: Over 7 menupunkter koster dig kunder

Over 7 menupunkter på hjemmesiden koster dig kunder

Om hvorfor Piet Hein kan hjælpe dig med din hjemmeside

KOM IGANG NU
LÆS MERE

Du skal være skarp! Nej, skarpere end skarp. Sgu!

Knud Østerbye - medejer af NemmeHjemmesider.dk

Knud Østerbye - NemmeHjemmesider.dk

Jeg har skrevet det før – og keder gentagelsen dig kan jeg kun beklage – men det er bare sådan at moderne mennesker har et uhyre kort opmærksomhedsspan. Ikke meget bedre end en guldfisk.

"Giv mig det jeg søger på max 3 sekunder. Så får du yderligere 3 sekunder til at uddybe."

Først derefter beslutter de, om de skal bruge længere tid på din side. Eller kigge videre inde hos naboen.

Så du skal være skarp. Skarpere end skarp, sgu.

Jeg har kigget på utallige hjemmesider igennem mit arbejde. En udbredt fejl er der bliver lavet en menu med alt for mange sider – alt for mange tilbud. Engang så jeg faktisk en hjemmeside med 96 punkter(!?) i menuen.

Det var selvfølgelig et særtilfælde, men mange har flere punkter i menuen, end man anbefaler.

Man siger at korttidshukommelsen kan håndtere ca 7 elementer ad gangen. Så har du mere end 7 punkter i din menu, forvirrer du med garanti din gæst. Har du tæt på 7 presser du citronen.

Skal din side stå knivskapt (og det skal den jo!), skal du vælge det vigtigste ud. Måske kan du komme ned på 3-5 punkter. Det vil være perfekt.

”Jamen jeg har så meget at fortælle og jeg ved ikke hvad der er vigtigst”

...Siger du måske?

Det er der i hvert fald mange, der har sagt til mig, når jeg har lavet hjemmeside for dem.

Men jeg tror faktisk godt du ved det. Nu er det ikke fordi der skal gå poesitime i den, men Piet Hein har denne metode til at afsløre, hvad du synes er vigtigst, når du skal vælge mellem to ting:

PSYKOLOGISK HUSRÅD

Stejler man foran et vanskeligt valg
Og vil ha det afgjort prompte,
Er det et såre fornuftigt princip
At platte og krone om det.

Ikke at valget skal ske pr. hazard,
Imens man selv sidder og måber,
Men; lige når mønten er kastet til vejrs,
Så véd man præcis, hvad man håber.

Piet Hein siger altså, at hvis du overlader et svært valg til tilfældighedernes spil, så vil du i sekundet før afgørelsen falder, føle mere for det ene end det andet.

Prøv om du kan stille skarpt på hvad dine vigtigste budskaber er - og lad din prioritering styre indholdet på din side.

Du skal ikke slette det mindre vigtige

Der er ingen der siger at du nødvendigvis skal slette de mindre vigtige sider. Men du skal nedprioritere det mindre vigtigte. Så står det vigtige meget stærkere frem.

Du kan fx gøre en af disse to ting:

1) Lav mindre vigtige sider til undersider. Det kan du gøre via "MENU" (I den gråbjælke øverst) -> "Tryk her for at flytte side", når du er logget ind.

2) Skjul de mindre vigtige sider fra topmenuen. Lav i stedet almindelige tekstlinks til dem fx fra footeren eller andre steder på siden. Links kan du lave i tekstfelterne. Skriv linkets titel, fx Læs mere om firmaets historie her.... Marker nu teksten og klik på linkikonet: Nu kan du indsætte selve linkadressen i URL feltet og husk at gemme.



Jeg håber dette tip var noget du kan bruge. Har du brug for hjælp til din hjemmeside så tag endelig fat i mig på info@nemmehjemmesider.dk
PRØV NU

Vores kunder elsker os

  • “Det er let at lave sin hjemmeside, som man gerne vil have den, og der er utrolig hurtig og effektiv hjælp ved hånden, hvis man støder på det mindste problem undervejs.”

    Karen Langkjær på Trustpilot.dk


    PRØV SELV - HELT GRATIS
  • " Jeg valgte at lave min webshop og blog via nemmehjemmesider, da den er professionel og man får hurtigt svar hvis man har et problem. Priserne er super gode. "

    Mie Bak Kjærulff på Trustpilot.dk


    PRØV SELV - HELT GRATIS
  • "Jeg er utrolig imponeret over jeres utrolig gode service. Hver gang jeg har kontaktet jer, er I super-hurtige til at svare og hjælpe."

    Gitte fra sønderjyskhundeklip.dk


    PRØV SELV - HELT GRATIS
Til toppen