Indenfor online markedsføring taler man om to hovedområder: Søgemaskineoptimering og annoncering.
Annoncering på fx Google og Facebook er blandt de mest effektive og hurtigstvirkende værktøjer, når det gælder at trække kunder til din hjemmeside.
Hvor søgemaskineoptimering har sin effekt på den lidt længere bane, så er annoncering noget der virker fra dag til dag. Ulempen er, at det koster penge at annoncere.
Og gør man det forkert, kan det koste rigtigt mange penge.
Når man annoncerer på nettet så er det altafgørende, at man afgrænser sin målgruppe. I Googles Adwords sker det bl.a. ved at man udvælger hvilke søgeord/sætninger, annoncerne skal findes på.
Er man fx en tømrervirksomhed, der opererer på Fyn, så skal man ikke betale for besøg fra folk, der søger en "tømrer i Nordjylland".
Visse søgeord er meget populære og konkurrencen gør dem derfor dyre at annoncere på. Derfor starter vi altid med at undersøge konkurrencesituationen på de søgeord der er relevante for dig.
Hvert klik koster penge og nøglen er at man ikke køber trafik, som man ikke får noget ud af.
Afhængig af din virksomheds aktiviteter kan sociale medier også være gode annonceringsplatforme.
I søgemaskiner som Google rammer man folk når de er aktivt søgende. På Sociale medier kan man inspierere dem, der allerede interesserer sig for emnet.
På den måde kan man nå ud til kunder, der "ikke vidste", at de faktisk lige stod og manglede dine services eller produkter.
Indenfor søgemaskineoptimering (SEO) taler man om grundlæggende om on-site og off-site seo.
On-site seo går kort sagt ud på at matche indholdet på din hjemmeside med dét, folk skriver når de googler.
Driver du fx et autoværksted i Roskilde vil du gerne findes på ordene "autoværksted" + "roskilde". Men du vil måske også gerne findes på dækcenter, olieskift, aircondition service mv.
For at søgeoptimere er man altså nødt til både at vide noget om din virksomhed og hvad din målgruppe bruger af søgeord og sætninger.
Det har vi en række professinelle værktøjer til og on-site seo er med i alle hjemmesidepakkerne som standard.
Hvad nu hvis to hjemmesider tilbyder de samme ting? Indeholder de samme søgeord? Hvordan vælger Google så hvilken der skal være nr. 1?
Det er afhængig af en lang række parametre, som ingen udover Google kender præcist. Men vi ved fx at din sides autoritet er vigtig.
Din sides autoritet bygges op efter lidt samme devise som ude i den "virkelige verden". Når de i TV-avisen skal have én til at udtale sig om et aktuelt emne, spørger de en ekspert
Vedkommende regnes for ekspert, fordi andre der ved noget om det samme, anerkender hans viden. Fx kan han have sin autoritet i at have udgivet et bog om emnet og dermed blåstemplet af et forlag.
Når det gælder hjemmesider ses anerkendelsen i form af links. Det vil sige: Hvis en hjemmeside med stor autoritet linker til en anden side (indenfor samme emne), så vil den sidstnævnt opnår større autoritet.
Kort sagt gælder det om, at få opbygget en stærk linkstruktur omkring din hjemmeside, så din side kan få styrke og autoritet nok til at komme til tops i Google.
Denne form for aktivt arbejde med opdyrkning af links kaldes linkbuilding. Det er ikke noget, man bare lige selv kan gøre da det kræver viden om hvilke links der vil være gode, hvilke der er ligegyldige og hvilke der vil være direkte skadelige.
Seo er ikke noget der virker fra dag til dag. Man er inde og arbejde med søgemaskinernes (læs: Googles) opfattelse af din og andre sider. Og det kan man ikke påvirke direkte.
Men kombinerer man en professionel indsats på den langsigtede linkbuilding og den hurtigt virkende annoncering, vil man opnå resultater - både nu og senere.