Google Analytics er et avanceret statistikprogram og verdens mest brugte af din slags.
Med Analytics får du ikke bare indblik i hvor mange besøgende du har, men også hvor de kommer fra (både online og rent geografisk), hvor længe de er på din hjemmeside, hvad de klikker på, hvordan de fandt din side, hvor de forlod den og så videre.
Det giver dig altså indblik i de besøgendes adfærd – både lige nu og tidligere.
Du kan sammenligne data fra sidste uge eller sidste år. Ja faktisk kan du sammenlige lige så længe tilbage, som du har haft det installeret.
Den viden, du får fra Analytics, kan du bruge til at forbedre din hjemmeside. Du ser hvilke sider, der er populære og hvilke der ikke interesserer dine kunder. Eller ikke bliver opdaget! Måske er din afvisningsprocent høj? Så skal du måske kigge på om din hjemmeside kan gøres mere spændende nok eller om den kommunikerer for upræcist.
Du kan også se om dine besøgende kommer ind via Googles søgeresultater, via annoncer, fra Facebook, fra din nyhedsmail – eller om de bare taster din adresse direkte ind. Måske har de været på besøg før? Det kan du nemlig også se.
Det kræver, at du har et PRO abonnement for at få Google Analytics på din hjemmeside. Men så er det til gengæld også nemt.
Først går du ind på analytics.google.com og opretter en gratis konto. Har du allerede en Gmail-konto kan du bruge den under oprettelsen.
Når du har oprettet din hjemmeside i Analytics, så får du en SPORINGSKODE frem på skærmen. Den kopierer du og indsætter på din hjemmeside her:
Log ind og klik på MERE (i den grå menubjælke) og dernæst på STATISTIK
Afslut med at gemme.
Så snart sporingskoden er indsat, går Analytics i gang med at registrere trafikken på din hjemmeside.