Med NemmeHjemmesiders webshopsystem kan du være igang med at lave din egen hjemmeside på få minutter. Ønsker du at vi laver din webshop og dermed er sikret et professionelt resultat, så skriv en mail til info@nemmehjemmesider.dk.
I dag foregår over 50 % af trafikken på nettet via mobile enheder som fx mobiltelefoner og tablets.
De mobile enheder adskiller sig fra computeren ved at være styret via berøring på skærmen (i stedet for mus og tastatur) og ved at skærmen er meget mindre.
Der betyder at hjemmesider og webshops der er designet til computeren er besværlige at bruge fra en telefon.
Og er det besværligt at navigere rundt på din webshop, vil kunderne smutte igen. Derfor er vores webshopløsning designet så det automatisk tilpasser sig den enhed den besøges fra.
Det betyder at indholdet automatisk står flot og at funktionerne er brugervenlige, uanset om man ser webshoppen på en computer eller en telefon.
Og da det hele sker automatisk er det ikke noget du skal gøre noget for.
Med vores webshopløsning medfølger automatisk mulighed for betaling via:
Visa/dankort
Mastercard
Mobilepay
Paypal
Det giver kunderne tryghed at kunne betale med kort som de er vant til. For at modtage kort skal du oprette en konto hos Paypal. Kontoen er gratis at oprette og eje, men der vil påløbe mindre gebyrer når der betales.
Det er også muligt at betale med Dankort, men det kræver et ekstra abonnement hos NETS og Quickpay. Vi kan hjælpe dig med begge dele.
Der er mange ting at have styr på når man starter en webshop op. Selve webshoppen er bare én af tingene. Hvis du gerne vil have hænderne fri til at fokusere på andre opgaver og samtidig være sikker på at få et professionelt slutresultat, vil vi meget gerne overtage arbejdet med at bygge din webshop.
Da prisen afhænger af mange faktorer - og da din butik ikke er en standardløsning - så har vi ikke faste listepriser. Men er gratis og uforpligtende at få et fastpris-tilbud - og vi er næppe så dyre som du tror.
Skriv til os på info@nemmehjemmesider.dk for at høre mere.
Skriv til os på info@nemmehjemmesider.dk
- eller udfyld formularen nedenfor for at høre mere
Thomas Vestergaard - NemmeHjemmesider.dk
Er det svært at lave sin egen webshop?
Det har aldrig være lettere at lave din egen webshop, det er både blevet billigere og meget lettere end tidligere, og du kan på få timer gå fra idé til en færdig
hjemmeside med webshop. Jeg vil i denne artikel guide dig igennem hele forløbet med at lave din egen webshop, og til sidst står du med en færdig webshop.
Når du vil lave din egen webshop så er der en række ting du skal tage stilling til, i denne artikkel vil jeg komme ind på hvordan du kommer i gang med at lave
din hjemmeside, og når den er klar så skal du have oprettet produkter i din butik.
Her skal du være klar over at det ikke er nok at lave din egen webshop og så forvente kunderne kommer af sig selv, du kan med en fordel læse disse 8 råd til hvordan du
får trafik ind på din side.
Hvad har du brug for?
Når du skal i gang med din webshop så er det vigtigt at få styr på hvad du har brug for, så før du går i gang så få tjekket grundigt igennem om det system du
kigger på understøtter alt det du ønsker. De fleste steder kan du også oprette en gratis webshop for at se om du kan lide systemet. Her er det især vigtig at du
har styr på hvad du reélt har brug for og hvad der bare er nice to have.
Priserne på webshops varierer meget og det kan være svært at gennemskue hvad du får for pengene, men et springende punkt er ofte hvilke betalingsmuligheder der følger med.
Ønsker du fx ikke at modtage betalinger via Nets så er der rigtig mange penge at spare her, selv en simpel løsning løber hurtig op i 300 kr om måneden bare for denne del.
En hurtig søgning på google viser at prisen for en webshop går fra 99 kr til 8-900 kr og her har jeg ikke taget store løsninger med, men her er der alle tale om løsninger
der kan løse langt de flestes behov til en webshop.
Ud over pris og funktionalitet så er det også fornuftigt at kigge på hvor let hjemmesiden er at bruge, generelt så giver flere funktioner og muligheder også et system
som er mere komplekst at bruge, så valg af det forkerte system kan også betyde at du ender med en webshop der er for svært og langsomt at holde opdateret.
Fordelen ved de komplekse systemer er at du kan tilføje nye 3. parts moduler som kan løse alverdens krav og ønsker du måtte have, her skal du dog være klar over
at det at ligge 3. parts moduler på en webshop ikke er nogen let opgave hvis du ikke kender til det og du risikerer også at systemet bliver ustabilt ved tilføjelse
af flere forskellige moduler.
Inden du starter bør du lave en forundersøgelse
Før du går igang med at lave din webshop er der en række ting du bør undersøge først.
Hvilke søgeord bruger din målgruppe
Det kaldes ofte for en søgeordsanalyse, og det er vigtigt at du laver den inden du går igang med hjemmesiden.
Det handler om, at du skal strukturere dit indhold på din webshop, ud fra hvad folk søger på via google, bing og andre søgemaskiner.
Det kan være forskellen mellem at du har succes eller ikke.
I første forsøg med en webshop lavede vi en række fejl der i sidste ende betød at det ikke gik, så derfor er det meget vigtigt at du ikke springer over dette punkt. Tro mig.
Lær af dine konkurrenter
Start med at undersøge hvad dine konkurrenter gør, hvilke ord kan du finde dem på og også se på hvilke de reklamerer på. Det kan nemlig være en god indikation på hvor det er værd at bruge tid på at blive fundet.
Når du har fundet nogle ord eller sætninger som du tror er interessant så kan du bruge googles eget "Adwords" værktøj til at undersøge hvor mange søgninger der så er om måneden, samt du vil få en række søgeordsforslag.
Det er gratis at bruge men kræver dog du har oprettet en profil, google adwords er googles reklame system så det er også herinde du kan købe dig til reklamer.
Det er via google adwords at du kan starte med at finde frem til søgeord og sætning som vil give mest for dig. Lad os tage et par eksempler
Hvis vi siger at du er ved at starte en webshop med salg af sengetøj så kan du bruge adwords til at finde frem til hvilke ord er der mange søgninger på
Lad mig give et eksempel: Dette er antallet af måndlige søgninger
Sengetøj = 8100
Senge tøj = 70 (Lad være med at stave det på denne måde :) )
Sengelinned = 1300
Her kan du hurtigt se at sengetøj er det bedste efterfuldt af sengelinned, hvilken er så bedst at gå efter. Ja det kan overraske lidt for det behøver ikke være
sengetøj. Hvis vi kigger på sengetøj så får man 800.000 resultater i google når man søger på det mod "kun" 380.000 når man søger på sengelinned, så det vil alt
andet lige være sværre at komme til tops på sengetøj end sengelinned. Så i dette tilfælde ville jeg personlig satse på begge ord, så lav indhold der kan ramme begge.
Hvis vi kigger på sengetøj så kan man også bruge det der hedder "Long-tail kaywords" og det betyder egentlig bare at man kigger på sætninger istedet for enkelte ord.
Det er ofte lettere at blive nummer 1 i google på en længere sætning end et enkelt ord.
Lad os tage endnu et eksempel: igen er det måndlige søgninger
Sengetøj til teenager = 30
småfolk sengetøj = 720
Det første der springer i øjene er selvfølgelig at der er langt færre der søger på disse sætninger, men det næste er at fx på "småfolk sengetøj" er der kun 120.000 resultater
i google og derved noget lettere at komme på side et end på sengetøj alene og ved "Sengetøj til teenager" er der kun 27.000 resultater så der kan man "næsten"
ikke undgå at få en god placering på google.
Når du så har lavet en ordeligt søgeordsanalyse hvad så?
Ja så skal du bruge alt den information til at opbygge din webshop ud fra. Du skal opbygge menuerne i din webshop så de undersøtter den viden du nu har om hvad dine kunder søger på.
De søgeord med flest søgninger, skal have de bedste pladser og fokus. Hvis du har fundet spændende emner som ikke lige passer ind i din menu så kan du oprette nye side hvor du laver indhold om det emne.
Dette kan enten være en ny side på din hjemmeside eller du kan vælge at lave en helt anden hjemmeside kun til det emne og med domænenavn der matcher.
Hvis du har råd kan det også være en god idé at få et firma til at udføre søgeordsanalysen, de har erfaring og værktøjer der kan gøre den langt mere omfattende end du selv kan.
Det behøver ikke være så dyrt men sæt gerne 5000 af til et ordentlig udført søgeordsanalyse.
Se hvor let du kan lave din egen webshop med NemmeHjemmesider.dk
Hvordan med betaling i min webshop
Dette er vigtigt at få styr på længe før du starter, for processen kan være lang. Den hurtige og nemme og billigste er at bruge Paypal. Det er gratis at have en paypal konto men du betaler så et gebyr pr transaktion. Du kan se deres gebyrer her.
Du bliver nødt til at have visa Dankort, Visa og de andre gængse kort, og det er her det blier en smule kompliceret. Dankort uden visa har NETS monopol på, men heldigvis bliver der hele tiden færre der har dette kort. Oprettelse af en betalingsaftale hos dem sker nemlig når de prioritere det og ikke når du har brug for det. 1-3 måneders oprettelsestid er ikke uhørt.
Endelig er der bankoverførsel og faktura. Bankoverførsel er lidt mere besværligt, tager længere tid, og du skal manuelt ind og se om pengene er gået ind. Stoler du på dine kunder kan du skippe betalingen på webshoppen, og blot sende en faktura med pakken. Du skal dog tage højde for at det ikke er sikkert at alle betaler til tiden, eller i det hele taget.
Du kan også vælge at bruge fx Mobilpay som i dag er meget udbredt blandt private så man vil være helt ok med at betale via det.
Husk god kundeservice, det kan virkelig betale sig
Det er simpelthen for dyrt ikke at praktisere god kundeservice. Du bruger meget tid på at få kunder ind i butikken og så er det skidt at smide dem fordi servicen ikke er iorden. Der skal ikke meget til før kunder springer en handel over, og med god kundeservice får du kunder der anbefaler dig til venner og selv kommer igen og handler.
En anden sidegevinst er også at det er langt sjovere at at yde support til glade kunder :)
Vi fik fx lige denne besked på NemmeHjemmesider her den anden dag "Jeg er utrolig imponeret over jeres utrolig gode service jeg har en gang før kontaktet jer pga jeg ikke helt selv kunne finde ud af at oprette nogle ting på min side og hver gang er i super hurtige til at svarer og hjælpe" det er altså dejligt at få sådanne beskeder istedet for sure kunder.
Hvordan gør jeg med produktfotos?
Den nemmeste måde er at få nogle gode fotos fra producenten. Ligger de ikke på deres hjemmeside, så spørg om de kan sende dem.
Har de ikke fotos liggende eller er de bare dårlige så må du selv i gang. Der er dog lige meget hvad flere fordele i at tage egne fotos for så kan du skille dig ud fra dine konkurrenter, det er vigtigt at tage gode billeder der står flot og tydeligt. Har du ikke selv udstyr til at tage gode billeder med kan du også vælge en professionel fotograf. Det kan være godt givet ud, men igen det afhænger også af hvad dine produkter koster.
Fragt
Fragten kan blive meget afgørende for din webshop. Det afhænger meget af hvilke produkter du sælger, er det meget billige produkter betyder fragten typisk mere end hvis det er dyre produkter.
Nogle butikker tilbyder fri fragt, andre tilbyder fri fragt hvis man køber for over et vist beløb.
Du kan også vælge at tage fuld fragt på alle varer. Hvad der vil virke bedst afhænger meget af produktet og derfor kan jeg ikke komme med en direkte anbefaling.
I Danmark har du to muligheder ved valg af fragtfirma, PostDanmark eller GLS. Det er generelt dyrt at sende pakker i Danmark så det er vigtigt at du inden start
får undersøgt hvad dine konkurrenter gør og om du vil kunne gøre det samme.
Hvis du sælger mange varer, kan du få sær-aftaler med PostDanmark og derved nogle fordele. Mens du ved GLS ofte kan få en bedre pris grundet deres
pakkeshops der har gjort det billigere for dem end postdanmark. Dette koncept har PostDanmark dog kopieret, men GLS har flere pakkeshops folk kan afhente pakker i.
Postdanmark
www.postdanmark.dk
GLS
www.gls-group.eu
Ring til GLS og PostDanmark, og få et tilbud på fragtpriser til dig. Desto flere pakker du forventer at skulle sende desto bedre pris vil du typisk opnå.
Pakkelabels.dk
Med pakkelabels.dk kan du købe dig til billig fragt via en 3. parts tjeneste. Det fungerer på den måde, at du køber en pakkelabel af Pakkelabels.dk - den sætter du på din pakke og går ned til nærmeste PostDanmark eller GLS indleveringscenter med pakken.
Grunden til, at det ofte bliver billigere at sende med Pakkelabels.dk, er fordi de sender så mange pakker og har forhandlet en bedre aftale end det formentlig vil lykkes dig at gøre.
Specielt til udlandet kan du spare rigtig mange penge ved at bruge Pakkelabels.dk.
Momsregistrering
Indtil du omsætter for 50.000 eller mere om året så behøver du ikke momsregistrere dig. Men det kan være en fordel at have fra start, især hvis du handler med
andre firmaer.
Det er meget let og hurtigt at få et CVR nummer (med mindre du er under 18).
Du går ind på virk.dk og opretter din virksomhed. Det ligger under overskriften "Start virksomhed"
CVR nummeret er virksomhedens registreringsnummer, CVR står for "Centrale VirksomhedsRegister", dvs det nummer du er registreret med i registret.
Det er også dit CVR nummer du bruger når du skal have oprettet den obligatoriske NemKonto, det er lovpligtig.
Du kan ligeså godt, først som sidst få oprettet virksomheden, så du kan begynde at trække momsen fra på det du køber.
Navn og domæne
Noget at det første du også støder på er problemet med at finde et navn til din nye hjemmeside og webshop.
Det kommer du ikke udenom og er ofte et af de ting i starter man let bruger meget tid på, for hvad er et godt navn og når du så endelig findet et så er det måske taget.
Du kan få succes med hvilket som helst navn. Bare husk, domænet skal være ledigt. Du kan let tjekke om navnet er ledigt via fx dk-hostmaster når det er .dk domæner.
Skal du senere have et .com domæne så kan du tjekke det på fx gratisdns.dk.
Virksomhedens navn er virkelig en svær beslutning, for det er dit eksistensgrundlag og hvad du skal fortælle familie, venner og nye potentielle kunder.
Det er vigtigt at det navn du vælger ikke begrænser dine muligheder for hvad du kan sælge i din webshop. Sælger du tøj, så vil du ikke kalde dig levisJeans.dk, da du så udelukker alle de andre mærker.
Du kan også kalde den for billigeJeans.dk som også kan være et meget godt domænenavn, men så har du pludselig lukket af for at sælge dyre mærkevare jeans.
Så længe du ved at du ikke senere vil få lyst til at sælge dyre mærkevare jeans så er det et godt navn. (Domænet er i skrivende stund ledigt :) )
Et andet hensyn du kan overveje, er effekten i at bruge et godt søgeord i domænenavnet. Sælger du fx kun billige bukser til mænd kunne du vælge at have domænet billigeBukser.dk (Dette er dog taget men ideén er at have søgeord i domænenavnet)
Gode råd til din hjemmesides navn
Undgå et plat navn især hvis dit produkt kræver at kunderne har tillid til dit firma.
Undgå helst ÆØÅ i dit virksomhedsnavn eller vælg at købe både med og uden æøå i navnet. (billigTøj.dk og billigToej.dk)
Brug ikke bindestreger i navnet og hold det gerne kort.
Tjek om domæne navnet er ledigt inden du bestemmer dig